360° Restaurant & Nightclub – Udsigt til alt

360° Restaurant & Nightclub er et fantastisk sted hvor man kan slappe af, spise, eller blot nyde en Shisha (vandpibe) og et par drinks. Men stedet fungere også som en natklub, hvor du kan fortsætte din fest, langt ud på natten.

Mit møde med 360° Restaurant & Nightclub, skete første gang onsdag d. 19. marts 2014. Jeg havde inden min ankomst, været en tur rundt i lidt nærliggende områder, sammen med min herboende ven. Vi ankommer i hans bil, ved at køre op til indgangen, ved Jumeirah Beach Hotel. Jumeirah Beach Hotel, ligger ud til gaden om man vil og er således det man skal passere for at komme om bagved og ud mod vandet, hvor 360° ligger.

Jumeirah-Beach-Hotel

Til Jumeirah Beach Hotel, kørte vi frem og blev modtaget af en sand rand af parkeringspersonale. De står klar til at overtage bilen, for at parkere den for os, mens vi i stedet kan koncentrere os om at komme ind på hotellet – Vel at mærke ude at åbne nogen døre undervejs. Det står der pænt klædt personale klar til at gøre, samtidig med at de byder os velkommen med et smil og tiltalen Sir. Jeg kan i denne omgang ikke fortælle så meget om selve Jumeirah Beach Hotel, da vi blot passerede gennem hotellet, for at komme ud bagved og videre ud mod 360° Restaurant & Nightclub.

Det jeg dog kan fortælle om Jumeirah Beach Hotel er, at der er virkelig højt til loftet når man ankommer. Man føler at man kommer ind i en top moderniseret og meget høj cilo, som man således kan kigge lige op gennem til toppen. Bevægelsen med hovedet, hvor det næsten er ved at falde af og trille ned ad ryggen, er uundgåelig ved første besøg.

Det må egentlig være en ret så morsom oplevelse for personalet, som helt sikkert ser dette hos alle nye gæster og besøgende på Jumeirah Beach Hotel.

360-Restaurant-&-Nightclub-the-walk-from-jumeirah-beach-hotel

Vi gik som tidligere nævnt blot gennem Jumeirah Beach Hotel, for at komme ud bagved hotellet. Fra bagsiden af hotellet, går man først gennem et park/sti område, inden man kommer ud på en lang mole der snor sig ud i vandet – ud mod 360° Restaurant & Nightclub. På vejen derud passerede vi også det flotte Burj Al Arab på absolut nærmeste hold, som ikke gæstende på det 7 stjernede hotel.

Vi nåede at gå et par minutter, inden vi blev mødt af et el-drevet transport køretøj hvori der blot sad en kvinde ud over chaufføren. Vi spurgte ham om han skulle ud til 360° Restaurant & Nightclub, dette skulle han og vi steg derfor om bord for at kunne blive fragtet derud – Vel at mærke uden beregning,samt uden at vi har givet den mindste ide for nogen om, at vi var derude for at bruge penge (det vidner blot endnu en gang om det ekstremt høje service niveau).

360-Restaurant-&-Nightclub-walk

Vi ankom et lille minuts tid senere ude foran 360° Restaurant & Nightclub, som lå lige så fint der ude vandet, hvilket ovenstående billede fremviser på bedste vis. Vi blev ved indgangen mødt, af to velklædte herre som byder os velkommen op ovenpå. Naturligvis stadig med tiltalen Sir. Vi gik således op af en snoet trappe og nu stod vi der hvor hele herligheden lige pludselig, gik op i en højere enhed.

På selve 360° Restaurant & Nightclub finder man små hyggelige sofaområder, samt cafe lignende borde og stole, blot med lidt ekstra lounge og natklub stemning over sig. Vi satte os ved et af sofaområderne som består af to lounge sofaer med et bord i midten. Her bestilte vi med det samme en Shisha (vandpibe) og bad om et drinks menukort. Jeg bestilte efterfølgende en  XXX PARISIAN RE-FASHIONED og min ven bestilte en non alcoholic  RASPBERRY FIZZ, da han skulle køre bilen efterfølgende. (Der er nul tolerance mht. alkohol og kørsel i Emiraterne).

360-Restaurant-&-Nightclub-view

Mens vi ventede på drinks og Shisha, kunne vi ikke undgå at benytte lejligheden til at nyde det view man har fra 360° Restaurant & Nightclub – Det har nemlig ikke 360° med i sit navn for sjov. Fra 360° kan man se Downtown og det store Burj Khalifa, samt både Burj Al Arab og Jumeirah Beach Hotel, i samme view. Efter lidt tid kom både Shisha og drinks. Shisha blev sat op og gjort klar af en person og drinks blev serveret af en anden. De to kan ikke varetage hinandens opgaver, men er specialiseret i lige netop hver deres.

360-Restaurant-&-Nightclub-shisha

Med Shisha og drinks kunne vi da nyde disse, sammen med en lille skål af forskellige nødder, vi også fik serveret. Det var en fantastisk aften og vi kunne sagtens være blevet siddende i timevis og efterfølgende festet videre på natklubben i bedste luksus stil. Det gjorde vi dog ikke, da vi begge skulle op og arbejde den følgende dag.

360° Restaurant & Nightclub er et sted som jeg uden tvivl skal besøge igen og det vil både blive til en start på en aften ude i nattelivet, samt blot et par timer hvor man sidder og hygger sig med et par drinks og en Shisha.

Der kan som tidligere skrevet også spises på 360° Restaurant & Nightclub og menukortet til dette kan findes her.

The Adress – En sublim oplevelse, endda blot som besøgende.

Hotellet med udsøgt eksklusivitet, frit tilgængeligt for de fleste

The Adress Dubai Marina , er et fantastisk sted. Jeg oplevede det blot som besøgende hos en ven, uden selv at være gæst på hotellet. Alligevel mærkede jeg kun, fabelagtig service og gæstfrihed. På The Adress hotel Dubai Marina, oplever man i sandhed luksus på den absolut fedeste måde!

Jeg ankom første gang til The Adress Dubai Marina mandag d. 10. marts 2014. Jeg havde dagen i forvejen været på rundtur i Dubai fra kl. 7 om morgenen til 8 om aftenen og i dette tidsrum set en hel del af de mest kendte seværdigheder i Emiratet Dubai. Lørdagen i forvejen var jeg ankommet efter 6 timers flyvetur med afgang fra Danmark kl. 14:00 dansk tid og ankomst i Dubai kl. 23:05 AE tid. Dvs. kl. var 20:05 i Danmark ved ankomst.

the-adress-dubai-marina-cafe

Jeg var således lidt halv træt da jeg første gang stiftede bekendtskab med The Adress Dubai Marina og jeg var der ikke så længe før jeg gik videre fra hotellet og ind i Dubai Marina Mall, hvilket ligger lige ved siden af. Fra Dubai Marina Mall gik jeg videre til promenaden, hvor jeg blev nogle timer.

Anden gang jeg besøgte The Adress Dubai Marina, var også her hvor jeg for alvor fik set og mærket, det fantastiske aspekt i hotellet og området omkring. Det var onsdag d. 19. marts 2014. Jeg satte mig først sammen med min ven i Cafe området. Her kan man sidde i ro og mag i flotte omgivelser og slappe af, spise, eller arbejde. Jeg valgte at arbejde.

the-adress-dubai-marina-hp-envy-x2

Jeg satte min lille HP Envy X2 på bordet for at arbejde på de ting som lå først for. Min ven havde netop afsluttet en tlf. samtale og han spurgte således om han ikke lige skulle vise mig hotellet, inden vi gik ned i cafeen og arbejdede. Jeg sagde naturligvis ja og det er faktisk denne rundtur, samt det jeg oplever i skrivende stund, der er grunden til at denne historie.

Turen rundt på The Adress Dubai Marina

Vi gik først en kort tur rundt i ground floor og derefter tog vi rulletrapperne op til de lidt mere afslappende områder som ligger etagen lige over cafeen og receptionen. Her kan man lige sidde og slappe lidt af i de smukke omgivelser. Herfra tog vi elevatoren (som i øvrigt er en af de smukkeste jeg har set), op til 4. sal hvor bl.a. pool området befinder sig. Det er ved pool området, at jeg sidder i skrivende stund og venter på en herboende veninde, som jeg skal spise med heroppe om et kvarter.

Pool området og Shades

Pool området som er udendørs, består af en enorm stor pool, som synsmæssigt går fuldstændig i et med de bagvedliggende skyskrabere der ligger ved Dubai Marina. Ud over poolen, ligger her også Shades som er en blanding af en cafe og en bar. Her kan man bestille lidt at spise, eller lidt at drikke som f.eks. den Mojito jeg netop er ved at nyde. (den smager i øvrigt fantastisk og koster 50 AED = 75 DKK).

 

the-adress-dubai-marina-pool

Da vi den dag, kom herop for mit vedkommende første gang, var det første menneske som mødte os, en meget smuk sorthåret pige med sorte solbriller og stor solhat. Dette var altså det første jeg så, lige inden den store og helt fantastiske pool – Talking about love at first sight!

Der er naturligvis også en masse sol stole at finde, sammen med nogle hyggeområder, hvor der er sofaer i hesteskos form med et bord i midten, således man kan sidde og nyde sin mad eller drink. Musikken som spilles heroppe er afslappende lounge musik, som man kender det fra de lidt finere bolighuse eller eksklusive tøjbutikker.

Denne musik ændre sig til noget mere klub baseret, når mørket falder på og folk begynder at anvende området til starten på en bytur, eller blot at nyde natten på Shades, med drinks og evt. Shisha.

Residential area – Køb eller lej en lejlighed med samme privilegier som hotelgæst

Videre fra pool området tog vi elevatoren op til residential area. Her kan man købe og leje lejligheder, men stadig bevare de samme muligheder som en almindelig hotel gæst. Min ven og jeg har en anden fælles ven, som ejer en lejlighed på 14 etage. Desværre er denne udlejet på nuværende tidspunkt, således vi ikke komme derind, men jeg fik udsigten at se et nærliggende område mellem lejlighederne, hvor man lige kan tage sig et lille kig ud over Marinaen. Og sikke et view!

the-adress-dubai-marina-view

Du har simpelthen det smukkeste udkig ud over verdens største menneske skabte Marina fra The Adress Marina. Det er ikke mange gange tidligere at jeg har oplevet noget lignende og jeg måtte da også hive mig iPhone frem af lommen med det samme for at tage nogle billeder.

Vi gik herfra lidt videre rundt i hotellets øvre etager og kom ud på den anden side med kig ud over byen. Her findes der også en pool som dog en hel del mindre og som egentlig var ment til dem som bor fast på The Adress., Men poolen anvendes ikke til andet end pynt nu og vi kunne således træde derud ud at forstyrre nogen solbadende folk og jeg kunne tage flere billeder af det view man så har fra denne side.

Han viste mig yderligere rundt i nogen af de faciliteter man også har som møde lokaler, kontorer, børneområder mv. inden vi gik ned i cafeen og arbejde. Men de ting som jeg personligt fik og får mest ud af er dem jeg har forklaret mere grundigt omkring i ovenstående.

I dag er torsdag d. 20. marts 2014 og jeg sidder med den udsigt som kan ses på det sidste billede, hvor jeg som skrevet venter på en veninde, mens jeg drikker en Mojito. Jeg har ikke set The Adress Dubai Marina for sidste gang i mit liv og alene dette sted, vil være en stor faktor ift. hvor længe jeg kan holde ud at være væk fra Dubai, inden jeg bliver nødsaget til at tage herned igen.

the-adress-dubai-marina-pool-view